Kvalitet i det pædagogiske arbejde

På denne side kan du læse om retningslinjer for Børn og Unge-området i Roskilde Kommune, samt Klubbernes egne retningslinjer og visioner, som er med til at sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde.

Pædagogiske visioner

Vi vil skabe mangfoldige læringsmiljøer, der målrettet arbejder for, at børn og unge kan navigere i spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab.

  • Fællesskaber på tværs

    Et kerneelement i Klubberne i Roskilde er fokusset på at understøtte alsidige fællesskaber tværs af alder, køn og baggrund for at udvide medlemmernes sociale horisonter, sikre at alle er en del af et fællesskab, inspirere dem til nye interesser og styrke deres sociale kompetencer.

    Dette arbejder vi med lokalt i den enkelte afdeling ved at invitere medlemmerne ind i aktiviteter, anspore dem til prøve noget nyt i trygge rammer og motivere dem til at indgå i nye sociale relationer. Et succeskriterium for os er, når medlemmerne selv  tager aktivt ansvar for fællesskabet og har øje for andres trivsel. 

    På tværs af klubområderne indgår medlemmerne i store fællesskaber ved fx Roskilde Klubfestival, Klub Cabana, Vilde Vulkaner, Sommer i Skoven, Musikstarter og Ung til Ung.

 

  • Forpligtende fællesskaber

    Et andet kerneelement er arbejdet med forpligtende fællesskaber medlemmerne imellem. I et forpligtende fællesskab føler medlemmerne hver især, at deres bidrag til fællesskabet betyder noget og gør en forskel. Dette styrker deres selvværd og de sociale relationer. Hos os faciliterer vi forpligtende fællesskaber gennem aktiviteter der giver mening og værdi for den enkelte fx live rollespil, dans og dyrehold.

Pædagogiske visioner udfoldet

01 af 00

Politikker