Nyt fra Klub Roskilde Syd - Sådan åbner klubben efter sommerferien
Fredag d. 7. august 2020
Kære alle forældre og børn i Klub Roskilde Syd
Så er sommerferien ved at være slut og en hverdag med skole og klub, begynder igen fra på mandag.
Vi har lavet en plan, som sikrer at børnene kommer lidt rundt i klubben og i løbet af ugen får adgang til alle vores aktiviteter.
Men vi vil af hensyn til at mindske smitte, holde årgange adskilt i områder, dette vil børnene blive godt instrueret i på mandag.
I forbindelse med Viby skole, vil 4. og 5. årgang være i Viby(Hjørnet) og 6. og 7. årgang i Dåstrup.
I Gadstrup vil vi være i klubben, man har også fået lov til, at være i Ramsøhallens cafe.
Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at gøre klubhverdagen, sjov, hyggelig og spændende:) på trods af at hverdagen stadig er vendt lidt på hovedet...
Vi håber at I alle får en god weekend og vi glæder os til at se jer allesammen på mandag...