Kost
I Roskilde Kommune har vi fokus på, at børn får mulighed for at danne sunde kost- og motionsvaner tidligt i opvæksten.
Kommunens dagtilbud, skoler, SFO/fritidshjem og klubber skal være med til at fremme sundheden. Derfor har Skole- og Børneudvalget vedtaget en kostpolitik. Som en del af kostpolitikken skal alle kommunens institutioner og dagplejer i 2008 lave deres egen lokale kostpolitik.
Overordnede mål
De overordnede mål er,
- at den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig
- at institutionerne bevidst arbejder med at minimere indtagelsen af sukkerholdige produkter i institutionen og
- at institutionerne bevidst arbejder med sund kost.
Målene understøttes ved at:
- alle bestyrelser inden udgangen af 1. halvår 2008 skal have udarbejdet lokale kostpolitikker
- hovedparten af fødevarerne i Roskilde Kommunes institutioner skal være økologiske
- alle bestyrelser skal drøfte, i hvilket omfang der skal tilbydes særlig mad til børn på diæt og til børn fra andre kulturer
- alle bestyrelser inden udgangen af 1. halvår 2008 skal have truffet beslutning om, hvordan institution og forældre skal arbejde med og samarbejde om sund kost
- alle institutioner fra 2008 i virksomhedsplaner, årsrapporter m.v. skal særskilt redegøre for institutionens arbejde med sund kost
Download: Roskilde Kommunes kostpolitik (pdf - 417 kb)